Jeanne Philipsen lægger sig til rette på en måtte i et tipi telt. Det er en kold vinteraften, og hun befinder sig i en baghave et sted i Nykøbing Sjælland, hvor hun om lidt skal prøve en åndedrætssession, sammen med en veninde. Hun ved det ikke endnu, men den oplevelse kommer til at ændre alt.

Af Stine Rahr Bruzelius. 20 december 2024

Jeanne Philipsen åbner døren ind til det studie, hvor hun faciliterer åndedræts- og meditationssessioner gennem sit eget firma.  En lille entre med en enkel træbænk og knagerække adskiller hoveddøren og et stort højloftet studie. Med kig udover Øresund og Amagerstrandpark, formår de grønne plæner og støjdæmpende vinduer at overskygge støj og flimmer fra biler, der suser forbi ude på Amager Strandvej. Vejen ligger som en kile mellem studiet og Øresund, hvor en kunstigt etableret lagune kan anes ude i horisonten.

I hjørnet af studiet sætter vi os til rette på noget, der minder om en pallesofa, betrukket med stof og farverige puder. På en af puderne står der ’CHIL HERE’. Ved siden af står et lille, marokkansk inspireret, bord med turkise ben af træ. Bordpladen er udformet som en bakke med små indgraverede mønstre.

På jagt efter balance

Før Jeanne Philipsen træder ind i tipiteltet, er hun et sted i livet, hvor hun er på jagt efter noget, der kan skabe balance i hendes liv: ” Jeg er altid frisk på at prøve noget nyt inden for den verden, og jeg kunne mærke, at jeg skulle bruge noget ro og fordybelse til mit nervesystem”. Jeanne er generelt drevet af en trang til at præstere: ”Jeg har altid tænkt, at den ros og anerkendelse, jeg fik af at præstere, var tilstrækkelig til at give mig troen på at være god nok”. Jeanne hr dyrket forskellige interesser og uddannet sig som instruktør indenfor flere områder, der har til fælles at krop og hoved kan forbindes: ”Jeg har dyrket isbade, sauna, spinning og yoga, som i virkeligheden handler om at finde ro i mig selv. Det fandt jeg bare der i teltet. Åndedrættet var mit kald.”

Inde i tipiteltet ligger Jeanne sig til rette, og her i teltets tusmørke finder Jeanne første gang roen i sig selv: ”Jeg lå der, sammen med min veninde og otte andre deltagere, og anede ikke hvad jeg havde i vente. Da jeg vågnede op fra sessionen, havde jeg ikke spekuleret på, hvordan min veninde havde det eller hvad andre tænkte om mig. Alt blev forenet i at ligge der, fokusere på mig selv og etablere en ro, som slet ikke kan beskrives”.

Jeanne aner ikke, hvad hun går ind til, men oplever noget der minder om en åbenbaring:  ”Det er en svævende fornemmelse. Jeg har taget en del stoffer, da jeg var ung, så det var faktisk den verden, jeg mærkede, uden at havde taget noget i mange år”.

Hjem til sig selv

To år senere sidder Jeanne Philipsen sit eget studie og faciliterer åndedrætssessioner for andre, der måtte være på jagt efter balance eller bare træning i at bruge åndedrættet bevidst: ”Det er heller ikke alle, som synes det er fantastisk eller får den følelse af ro første gang, de lægger sig på måtten. Det er bare min historie”. Trods det benhårde arbejde i at starte et firma op, er Jeanne fokuseret på at holde fast i at det skal lykkes, og vejen frem er at holde fast i den gode energi, hun selv oplever at have fået etableret i mødet med sig selv:  ”Jeg har tænkt over om præstationstrangen viser sig igen i forhold et ønske om at alle mine kunder helst skal helst gå ud ad døren med en god oplevelse. Men det kan og skal jeg ikke styre. Den gode energi skal nok komme, når jeg har ro på.”

Som et punktum risler vandet oppe under loftet i studiet fra de mange rør, som afslører når der bliver skyllet fra et toilet i det lejlighedskompleks, som studiet er placeret i. Jeanne rejser sig fra sofaen og de bløde puder, der inviterer til afslapning. Hun går hende til de store vinduer og kigger ud over Øresund: ”Jeg arbejder som social- og sundhedshjælper ved siden af mit firma, så jeg har på mange måder et arbejde som handler om at gøre andre tilfredse. Hvor jeg står nu, er følelsen af at kalde sig selv hjem, og gøre noget jeg kan mærke giver mig den ro, jeg har manglet.”