Det er en ond spiral, siger forsker og centerleder ved Nationalt Center for PPR Forskning.
Af Stine Rahr Bruzelius 18. november
Flere og flere børn og unge mistrives i Danmark. Lærere i skolen oplever, at et stigende antal børn har behov for særlig støtte. Det viser en ny rapport ’Særlige behov i skolen’ fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE). Rapporten konkluderer, at lærerne især efterspørger kompetencer til at håndtere udfordringer forbundet med elever, der er udadreagerende, har skolefravær eller social og faglig tilbagetrækning.
På tværs af landets kommuner kan PPR konstatere et stigende pres på indstillinger til en pædagogisk psykologisk vurdering, PPV. En PPV er den skabelon, som kommunerne ved lovkrav skal anvende i forbindelse med støttevurderinger af enkeltbørn.
Mange forældre til børn i mistrivsel oplever, at de pædagogisk psykologiske vurderinger fremstår som den eneste vej til støtte og hjælp. Det er en ond spiral, der har udviklet sig over tid, siger Dorte Kousholt, der er forsker og centerleder ved nationalt center for PPR-forskning:
“Når presset på individuelle støttevurderinger stiger, så er der mindre tid til det forebyggende, og hvis forældrene til et barn i mistrivsel ikke oplever at få den rette hjælp og støtte i skolen, så kan de ende med at insistere på en udredning eller diagnose.”
Fakta om støtte til særlige behov:
Kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning, PPR, er en central aktør i relation til at rådgive og vurdere behov for støtte i dagtilbud og skole. Derudover er PPR en væsentlig samarbejdspartner i forhold til at styrke de inkluderende læringsmiljøer, forebygge mistrivsel og skolefravær hos børn og unge.
I Danmark er det et lovkrav, at der i forbindelse med støtte til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, PPV. Indstilling til PPV kan ske som led i:
- Alvorlig bekymring: Hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan skolens leder, i samråd med eleven og forældrene, indstille eleven til en pædagogisk psykologisk vurdering, PPV.
- Forebyggelse af mistrivsel: Hvis der er behov for en mere vidtgående indsats for at forebygge eller undgå mistrivsel, kan skolelederen, forældrene eller eleven selv anmode om at udarbejde en PPV.
- Behov for specialpædagogisk bistand: En PPV er nødvendig, hvis der er behov for at vurdere, om eleven skal have specialpædagogisk støtte, som kræver mindst 9 timers støtte om ugen
Kilde: Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Prioritering af forebyggende indsatser
En ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at PPR-medarbejdere på tværs af landets kommuner mangler ressourcer til at prioritere de forebyggende og fællesskabsorienterede opgaver, som kan bidrage med viden og kompetencer til at håndtere elevens behov i børnefællesskabet, og med indsatser målrettet hele børnegruppen. Dorte Kousholt uddyber:
” De forebyggende samarbejdsforløb er der, hvor PPR medarbejderen kigger på hele klassen, og ikke målrettet på Peter. Det handler om at undersøge, hvad der er på spil i klassen, som kan begrunde eller oplyse de problemer, skolen og forældrene oplever. Det forebyggende arbejde kan ikke overstås på en formiddag. Det er et mere åbent og udviklingsorienteret samarbejde. Det kan være svært at målbeskrive, og derfor kommer det ofte under pres.”
Presset på ressourcerne i PPR har fået børne- og undervisningsministeren til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til regler på inklusions- og specialundervisningsområdet, skriver ministeriet i en nyhed på deres hjemmeside. Lovgivningen på inklusion- og specialundervisningsområdet skal have et større fokus på forebyggende tidlige indsatser og mindre fokus på individuel støtte til den enkelte elev. Formålet er, at flere elever kan udvikle sig fagligt og trives i almenundervisningen.
Fællesskaber består af enkeltbørn
Dorte Kousholt understreger opsummerende, at én dimension af opgaverne i PPR således er betinget af det politiske og lovgivningsmæssige niveau, som ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til. En anden dimension er forståelsen af særlige behov:
”Kritikken af de individuelle vurderinger og interventioner er vigtig at tage højde for fremover. Men vi skal være opmærksom på ikke at lave en modstilling mellem den enkelte og fællesskabet. Fællesskaber består jo af enkeltbørn. Vi kan ikke forstå de enkelte børns reaktioner, hvis ikke vi undersøger, hvad der er på spil i de fællesskaber, de deltager i”
Både nationale og internationale studier viser, at forståelsen og vurderinger af særlige behov langt fra er entydigt defineret. Men det står klart, at fokus oftere er orienteret mod det enkelte barn som problemet frem for fællesskabet. Ambitionen for alle parter må være at forstå problemer som noget, der finder sted i en sammenhæng, siger Dorte Kousholt.
Ekspertgruppen ventes at komme med sine anbefalinger i første kvartal af 2025.
