Baggrund: Børne- og Undervisningsministerens ændringsforslag i folkeskolens ordensbekendtgørelse skal bl.a. lette skolernes mulighed for at sanktionere eller iværksætte akutindsatser for en elev, der er udadreagerende eller gentagende gange, forstyrrer undervisningen. Over den seneste uge har det rejst bekymrende udmeldinger blandt fageksperter. I en fælles artikel udtrykker tre anerkendte skoleforskere, Børnerådet, BUPL og Danske Skoleelever en bekymring for, at ændringerne i ordensbekendtgørelsen vil forstærke straf af enkeltelever, i stedet for at fremme udvikling af skolens læringsmiljø til gavn for alle elever, forældre og medarbejdere. Ordensbekendtgørelsen er sendt til høring i Folketinget den 27. september med frist den 11. november. Mere viden om de konkrete ændringsforslag kan findes her (link)

Inde i 6.a. er klassen midt i anden time, da Jens for fjerde gang kaster en blyant efter sine klassekammerater og råber op, når læreren beder Jens om at holde sig i ro og stoppe med at forstyrre undervisningen. Det er en dagligt tilbagevendende hændelse. Nogle gange er det blyanter, der kastes. Andre gange er det skældsord. De nye ændringsforslag i ordensbekendtgørelsen skal gøre det muligt for skolen at handle hurtigere, hvis Jens handlinger fortsætter.

Lektor i Pædagogisk Psykologi ved Københavns Professionshøjskole, Lisbeth Diernæs, er ikke bekymret for, at de nye ændringsforslag vil give skolerne anledning til at gribe hurtigere til sanktioner og straf af enkeltelever. Til gengæld påpeger hun, må børneperspektivet gerne være tydeligere:

”Vi skal blive dygtige til at indhente børneperspektiver langt før, fordi det har en forebyggende effekt”

Børneperspektivet handler om, at de professionelle som minimum tilstræber at se situationen fra barnets perspektiv, siger Lisbeth Diernæs:

”Så får vi måske øje på at grunden til, at Jens han deltager i undervisningen, som han gør, har noget at gøre med, at han forsøger at komme nærmere nogle af hans klassekammerater, men han får nogle afvisninger, der gør at han så reagerer uhensigtsmæssigt”

Hvilke konsekvenser har det så, hvis skolen skruer op for sanktioneringsmulighederne uden at have børneperspektivet med? Forskning viser, at inddragelse af børnene øger deres motivation, ansvarsfølelse og medejerskab. Modsat kan en manglende inddragelse af barnet forværre den adfærd, som søges afhjulpet eller stoppet, fordi barnet føler sig overset og stigmatiseret. Børn har ofte værdifuld indsigt i, hvad der kan hjælpe dem. Her henviser Lisbeth Diernæs specifikt til den del af lovteksten, som i ordlyden hedder, at skolelederen skal vurdere om en elevs uhensigtsmæssige adfærd er forsætligt eller uagtsomt. Med en sådan formulering risikerer vi, at miste børneperspektivet af syne, siger hun.

”Det, som jeg stritter på ved den formulering, det er jo, at man ikke har børneperspektivet mere i spil. Altså at det igen er de voksne, der vurderer, hvad der er det rigtige. Det, jeg godt kunne tænke mig, var tydeligere i ordensbekendtgørelsen, det er jo, hvordan enten man i samarbejde med eleven eller som medarbejdere kan udforske barnets perspektiv på sagen”

Inddragelse af børns perspektiver kan gøres på flere måder. Med henvisning til professor i psykologi Hanne Warming kan …..

Når skolelederen så skal vurdere de konkrete handlinger og mulige tiltag, kan det gøres på et mere informeret grundlag, fordi det er undersøgt hvad Jens handling hænger sammen med.